mandag den 17. september 2007

Føs'dags søndag

I går var det min fødselsdag .... uha, nu er jeg tættere på de 50 end de 40 ... men når man tænker på alternativet, så er jeg nu alligevel godt tilfreds!
Fik serveret morgenmad af min søde mand - og gik så i gang med at forberede lidt lækker frokost til senere, hvor mine forældre havde meldt deres ankomst. Lidt sild, hjemmelavede fiskefrikadeller (hakker selv fisken og det hele ... ikke noget med købefars her), røget andebryst og gode oste ... uhm!
Gaver? Jo min mand har givet mig en kokke-aften på gourmet-restauranten Saison ... hvor jeg skal i køkkenet sammen med eksperterne - og så kommer Søren senere og hjælper mig og de andre med at spise det, vi har frembragt. Det glæder jeg mig meget til - mad- og vininteresseret som jeg er!
Min søn gav mig Tina Dickow's nye CD - det gjorde mine forældre også ... - så der er basis for masser af god musik i højttalerne. Tror det bliver Runrig, der skal erstatte nr. 2 CD.
Og så fik jeg hjælp til en ny super-blender samt et smart tørklæde - også af mine forældre.
I løbet af dagen en række dejlige telefonopringninger, mails og SMS'er.
Alt i alt en dejlig dag!

Ingen kommentarer: