Uha det går stærkt

Uha ... det går stærkt lige nu.

I går og i dag i Tåstrup for at implementere nye systemer - torsdag og fredag i Fredericia for at gøre det samme ... med afrejse onsdag for at komme tidligt nok til at sikre, at alt fungerer inden "kursisterne" kommer. Det er helt nyt for mig - for år tilbage boede jeg tit i en kuffert, men nu er det længe siden.

Men sjovt ... jeg kan faktisk godt li' den der store afveksling i dagligdagen. Der kommer mere i november/december - så der bliver alt i alt sat en del ind på overarbejdskontoen inden jul. Fint nok - så har jeg lidt at tage af ...

Det værste er, at den slags liv ikke levner så meget tid til træning og mad-fokus. Men det går da.

Ikke at jeg ligefrem SMIDER de overflødige kilo. Men der smutter da lidt - og jeg kan i hvert fald mærke på mit tøj, at jeg træner mere nu end længe ...

Sommetider må man glæde sig over de små ting.

DF - her, der og alle vegne

Det er bare for meget - Dansk Folkeparti er da snart allevegne. Som fx i aftes på TV, hvor integrationsministeren var flankeret af hele TO herrer fra mit yndlings-hade-parti. Hvorfor dog det ... og hvorfor havde hun ikke én med fra regeringspartneren i stedet?

Det er mig ubegribeligt, at de skal have så meget indflydelse - at de hele tiden og så igen får lov til at sætte betingelserne for de regler og love, vi skal have i dette land. Det er piiiinligt, synes jeg!

Et år tættere på de 50

I tirsdags fyldte jeg 47 - uh hvor er det et højt tal. Især tanken om at jeg nu kun er 3 år fra den næste runde fødselsdag kan skræmme mig.

Men på den anden side - snart venter de år, hvor min søn er flyttet hjemmefra (ja ikke at jeg regner med at holde op med at bekymre mig om ham af den grund ...), menstruationen er holdt op, kræfterne stadig gode nok til at gøre de ting jeg har lyst til ... men måske i et lidt mindre hektisk tempo - og ikke mindst gode tanker om, at livet jo stadig har masser at byde på. Man skal bare gribe det. Men det falder mig bare svært ...

Når jeg tænker tilbage på det seneste år, synes jeg det har været mere end sejt! Et job, der ikke helt udviklede sig som jeg ville - og så endte det med at de smed mig ud! Det har vist sig sværere end som så at komme over, selv om jeg jo kunne have set det som den håndsrækning, jeg manglede. I stedet følte jeg mig kasseret, og nu har jeg det sådan, at jeg mangler den helt grundlæggende glæde ... og er ret sikker på at det har noget med at gøre, at jeg ikke er helt sikker på, om jeg nu også KAN noget. Jeg mener - når de nu valgte mig fra på den der kyniske måde?

Det fylder - og jeg overvejer at tage et par timer hos en psykolog for at få det talt ordentligt igennem. Min sundhedsforsikring kan måske endda betale - så der er vel ikke så meget at betænke sig på.

Og så spekulerer jeg alligevel på, om jeg bare er nærtagende, sart eller lignende. Er mit problem stort nok til at jeg skal bruge de fælles ressourcer på dét? Omvendt - hvis arbejdspladsen får en mere engageret medarbejder ud af det, så er der vel ikke så meget at betænke sig på.

Det er i hvert fald for dumt at bruge for meget tid på at spekulere ... men hvis nogen læser med her, tager jeg gerne imod gode råd.

Det kører ...

Det kører egentlig ret godt for mig lige nu ... har endelig fået gang i lysten til at træne, og jeg kan også mærke at det nytter. Bukserne sidder LIDT mere løst, og jeg bliver knap så forpustet, når jeg tager trappen op fra Metroens undergrund om morgenen.

Det er dejligt - og var, hvad jeg håbede ville ske, når jeg forpligtede mig til projekt "Sundt Liv".

Og så er det snart weekend - skønt at tænke på. Vi kører i sommerhuset, og jeg kan allerede mærke varmen fra brændeovnen i morgen aften :-). Lørdag kommer mine forældre, og så skal vi have stegt en and, som har tilbragt nok tid i fryseren nu ... der skal snart være plads til den næste juleand, så den må på Weberen. Uhm. Lidt god rødvin bliver det vel også til - selv om mit lille projekt byder mig at styre mig!!

Det skal jeg også nok - kan jo se at det giver resultater.

Hmmm ... måske skulle jeg alligevel ikke ...

... være taget til træning.

Faktum er i hvert fald, at det lille halsonde har udviklet sig til en alvorlig forkølelse!! Måtte gå hjem fra arbejde i dag med snotten løbende ud af næsen og kroppen omdannet til et frysende espeløv!

Så nu lusker jeg rundt her og prøver at komme ovenpå.

Første skridt må være at se at komme i seng, og så håbe at jeg ikke hoster for meget i nat. Både af hensyn til min sengekammerat og mig selv ;-).

I did it ... !

Jeg gjorde det alligevel ... tog til træning, selv om jeg havde/har ondt i halsen.

Og det gik faktisk godt, jeg knoklede igennem og fik virkelig svedt. Imens jeg maste på, mærkede jeg ikke halsen - men jeg skal love for at den stadig er der!!

Så nu vil jeg gå i seng - og se om jeg ikke kan sove det væk. Det ku' nu være rart.

I morgen skal jeg nemlig på tøsetur - ud og se på sko, støvler og tasker i et firma, hvor man kan få håndsyet støvler og sko for en (arbejdet og måltagning mv. taget i betragtning) rimelig pris. Gad nok vide, om jeg kan styre mig. Trænger til en taske - så med lidt held holder jeg mig til dét!

Og er så i øvrigt spændt på om jeg kan løfte armene i morgen. Hold da op, hvor jeg har udfordret dem med håndvægte mv. i dag ;-).

Stille søndag med halsonde

Sidder her på en fredelig søndag - der er aktivitet i huset: Husbonden kæmper med at få sat en skydedør op i vores køkken - sønnen laver omelet sammen med sin kammerat (de er her kl. 12.45 nået til morgenmaden) og jeg sidder her ... efter at have tyret morgenaviserne igennem.

Vi stod sent op - var i Parken til REM-koncert i aftes alle 4 - og vi er ikke helt enige med de anmeldelser vi foreløbigt har set: JP giver 5, BT 4 stjerner. Vi kan kun svinge os op på højst 3 ... der var god lyd, men ... tjah, lidt svært at beskrive, vi syntes bare ikke helt det var godt nok!

Og så har jeg ondt i min hals og er "varm". Så lige nu tæller jeg på knapper, om træning i dag vil være en god ide - om jeg overhovedet har kræfter til det, og om det er sundt for kroppen?

Øv - det var jo ikke sådan, det skulle starte!

Nogen har større udfordringer end mig ...

Så har jeg indledt kampen med mig selv og fitnesscenteret. OG det går godt ...

Dels var min sundhedstilstand nok knap så slem som jeg havde frygtet (men jeg har heller ikke fået målt mit kondital endnu ... det er GARANTERET dårligt), dels har jeg stadig en rigtig god grundstyrke, og dels kunne jeg i dag konstatere, at der er folk på holdet, der har langt større udfordringer end mig - både trænings- og vægtmæssigt.

Egentlig kan man jo ikke være det bekendt, men det er alligevel altid meget rart at konstatere, at vi er flere i samme båd, og at der endda er nogen der har det værre!

Mit taljemål er for stort ... jeg kan altså ikke helt forlige mig med at det ikke må være mere end 80 cm. - uanset om man så er to meter høj (nå ja, det er der ikke mange kvinder der er ...) -jeg mener, hvis proportionerne skal passe, så må der da være forskel på en kvinde på 1,5o m. og en på 1,80 ... men min træner påstår at risikoen for hjerteproblemer mv. er dokumenteret større, hvis taljemålet er over 80 cm. hos kvinder. Hø ... så har jeg lige i dag læst i JP, at amerikanerne har sat det samme mål til 89 cm. Skal alting bare være stort derovre :-) ?

Nå ja, og så er mit BMI for højt - dog kun 26, så det er ikke alvorligt. Men træls alligevel ... igen fordi jeg er bygget sådan, at et BMI i midten af normalområdet vil få mig til at ligne et anorektisk tilfælde!

Som du nok kan forstå, er jeg ikke meget for at blive puttet i firkantede kasser ... men, hvorom alting er, så har jeg nu fået målt et udgangspunkt inden for vægt, fedtprocent, blodsukker, kolesterol, blodtryk, taljemål og hoftemål. Mangler så konditesten - men det hele skulle jo gerne have rykket sig til den gode side om 8 uger!

Lige nu har jeg rigtig meget lyst til at få det til at lykkes ... så jeg prøver at holde fast!