mandag den 11. februar 2008

Solskinsweekend

Århhh hvor var det velgørende ... med al den dejlige solskin, vi fik i weekenden.

Vi var på Møn hos mine forældre i lørdags - fik købt lidt ind hos den gode vinpusher vi har dernede, spiste en dejlig frokost og gik så en lang tur ... til steder, jeg ikke mener at have været, siden jeg var barn. Hvor var der flot på det lokale udsigtspunkt - vejret gav jo mulighed for at se både til Falster, Bogø, Farø og Sjælland. Skønt.

I går fik jeg - og dét trængte den til - endelig vasket bilen, så den også kunne nye solskinnet ...

Men ellers - en af de dér weekender som giver energi ... fordi der er tid til at sove længe, nyde livet, læse, strikke ... men også lige få klaret indkøb og rengøring.

En ny uge truer ... men jeg tror vi klarer den :-).

Ingen kommentarer: