mandag den 17. marts 2008

Så er de i gang

Solen skinner ... og udenfor i gården larmer det voldsomt!

Det er vores altanprojekt, der endelig går i gang i dag. Vores lillebitte gård er fyldt godt op - med en kæmpemæssig lift samt diverse materialer. Desværre er det vores "streng" der sidst får altaner på - men det er superspændende at følge, hvordan det kommer til at se ud. Første streng skulle have altandøre inden påske!! Altanerne må de så vente med til efter højtiden, men det er nok også godt det samme - med den vejrudsigt :-(.

Surt at det ikke ser ud til at blive højt flot solskin i fridagene (det er det nu lige her til formiddag, men det ser også koldt ud ...). Men vi kører altså i sommerhuset alligevel - en lang gåtur med godt med tøj på, efterfulgt af en god frokost og en middagslur, imens brændeovnen buldrer ... det er jo heller ikke at sige ski' til !

Men det er først på onsdag - først skal jeg lige have klaret frisør- og lægebesøg mv.

Ingen kommentarer: