Jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene om Lars Løkke og hans bilagsrod. Har lige siddet og set TV-avisen, hvor de kunne oprulle taxaregninger for mange tusind kroner - som amtet har betalt, selv om der ikke fremgik noget formål ... og dermed heller ikke, om det faktisk VAR amtet, der skulle betale!
Altså - det er jo ikke i orden at manden ikke udfylder sine bilag korekt. Ej heller, hvis han har kørt i taxa for amtets regning, uden at formålet var "amtsbestemt". Så det skal han da selvfølgelig kunne forklare og evt. betale tilbage eller finde nogen andre (sit parti fx) til at betale. Og hvad hans politiske fremtid så bliver ovenpå dét .... tjah ... det må hans vælgere afgøre. Jeg er ikke en af dem!
MEN ... der må da snart være nogen der begynder at interessere sig for de embedsmænd, der i årevis bevidstløst refunderede udgifter, som der ikke var dokumentation for. Den menige medarbejder kan man muligvis ikke bebrejde, men der må da være nogen ansvarlige ... en revision ... en "bilagskontrollant" som på stikprøvebasis har kigget tingene efter .... eller lignende? Hvorfor interesserer vi os ikke lidt for det?
Hvis de af angst for, at "det jo er borgmesteren" ikke har gjort noget ... så har vi da for alvor et problem! Jeg mener, loven kan jo forbyde hvad som helst, men hvis vi ikke tør gøre noget ved det, så ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar