lørdag den 7. juni 2008

Alene hjemme

Det er ellers længe siden ... at jeg sådan har været alene hjemme i flere dage. Men sådan er det lige nu ... dvs. sønnike er her da ind imellem, men det er nu mest for at gå i bad og sove - så kalder kammeraterne og arbejdet igen!

Min mand er kørt til Silkeborg med sine MC-venner - de har en årlig drengetur, hvor de er "kloge", bor på vandrehjem, spiser og drikker nogle øl. Rigtig hyggeligt, er jeg sikker på - sådan lød det i hvert fald, da han ringede hjem i aftes.

Så jeg har hygget mig lidt med en veninde i går - vi afprøvede Valbys nye vietnamesiske restaurant (den var god!) - og i dag har jeg spist brunch med en tidligere kollega. Resten af lørdagen vil blive tilbragt på altanen med lidt godt læsestof og senere lidt føde fra grillen.

I morgen tror jeg den står på lidt motion - og så vil jeg nok gå ned og se lidt på "Mit hjem er mit Slot" - en hus/have/livsstils udstilling i Frederiksberg Have. Uh ... den slags kan godt blive dyrt - men det er på den anden side netop sådan noget jeg skal gøre, når jeg er alene. Jeg får ALDRIG min mand til at gå med til sådan noget.

Glæder mig nu til at se ham igen. Mandag ... efter planen.

Og så kalder projekt køkken ...!

Ingen kommentarer: