søndag den 31. august 2008

Sundt liv - nu ...

Jeg har truffet en beslutning - er nødt til at have lidt hjælp til at komme ind i en ordentlig vane med motion mv. Og da mit fitnesscenter - Equinox - lancerede Sundt Liv, et 8 ugers kost- og motionsprogram, slog jeg til.

Så nu skal jeg til mål og vejning, sundhedstest mv. samt programlægning på tirsdag - og første fællestræning sammen med de andre (mærkeligt nok kun kvinder ...) på onsdag. Er godt nok noget spændt på det - men instruktøren virker rigtig rar og kompetent. Det er en ung idræts- og ernæringsstuderende, som virkelig vil have resultater med os. Han er sød, men jeg tror også han kan være skrap!

Det har jeg nok også brug for ... ham herhjemme prøver at være skrap ved mig, men det virker ikke rigtig. Eller rettere, det virker modsat: Jeg bliver trodsig - han skal ikke bestemme, skal han ikke! Dumt, men sådan kan jeg godt få det.

Samtidig med at jeg selv punker videre på min søn - for han får nemlig heller ikke trænet.

Så deeet ...

I de kommende uger håber jeg at kunne skrive begejstret om fremskridt - gerne både på vægt og form!

Ingen kommentarer: