tirsdag den 23. december 2008

Ku' jeg ikke lige få et par dage ...

... mere, inden vi skal sætte os til julebordet?

Jeg synes altså ikke jeg har kunnet komme på omgangshøjde med julen i år! Alting er jeg bagud med - dvs. i går fik jeg købt den sidste gave, men de skal jo også pakkes ind. Rødkålen skal koges, risengrød skal koges, små kartofler til brune-ditto skal koges .... og så videre!

Konfekt har vi ikke fået lavet - gad vide om vi når det? Pyt - så må vi bare skære skiver af marcipanen, og i øvrigt bliver man jo bare fed af det dér chokolade!! Nu har jeg jo altså tabt 5,5 kilo siden september - så skal der altså ikke svines med kalorierne nu ... vil jo også gerne være i bikiniform om en god uges tid!

For det er jo det glædelige ved at tiden går: Kun 2½ arbejdsdag er der tilbage, inden vi rejser på solskinsferie.

Jeg glæder mig!!

Ingen kommentarer: