Kvinde - ikke pige

Med jævne mellemrum falder jeg i den offentlige - og private - debat over, at vi selv (og mændende) ofte kalder os "piger" ... vi mennesker af hunkøn, som forlængst er blevet kønsmodne, har fået børn, grå hår osv.

Hvorfor i alverden gør vi/de det?

• Vil vi ikke være voksne?
• Kan vi som "piger" undskylde os med, at vi jo ikke helt skal tages alvorligt?
• Er det et ønske om at blive "passet på"?
• Har vi i virkeligheden ikke lyst til at tage ansvar?
• Vil mændene ikke se os som ligeværdige - de (og vi) kalder jo kun sig selv for "drenge", når de skal ud og lege?

Jeg holder fast i, at jeg er kvinde - fordi

• Jeg kan godt klare mig selv (men elsker da, at der er nogen der vil hjælpe mig med det)
• Jeg ER voksen
• Jeg vil gerne tages alvorligt - og tage ansvar

Det bliver altså patetisk, når en gruppe gråhårede kvinder stædigt fastholder, at de er "en flok piger". Gu' er de ej - det er altså at nedværdige sit eget køn!

Eller hva'?