I morges så jeg én igen: En cyklist - i dette tilfælde var det en mand - med et lille barn bagpå.
Bagagebæreren var altså optaget af junior ... og hvad gør farmand så? Tager sin bagage på ryggen i en rygsæk. Med det resultat, at junior må sidde med fuldstændig bagudbøjet hoved hele vejen ned til børnehaven! Når man nu tænker på, hvor tungt sådan et bette hoved er ... hvor mange børn mon der så går rundt med myoser?
De færdes dagligt på cykelstierne - disse voksne med både rygsæk og barn. Og jeg undres - kan I da slet ikke forestille jer, hvordan det er for barnet - enten at være nødt til at lægge nakken helt tilbage - eller at sidde med næsen lige ind i far/mors rygsæk?? Børnene er for små til selv at gøre oprør - så nu gør jeg det på deres vegne!
Den gode gamle cykelkurv fortjener en relancering!! Så er der nemlig plads til både barn og bagage.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Kan slet ikke undvære min cykelkurv ;-)
Hej Bodil og velkommen!
Nej lige præcis .... selv om jeg også kan huske noget om at man styrer lidt ustabilt, hvis hele weekendindkøbet ligger i en cykelkurv på styret!
Men det er jo en anden historie.
Send en kommentar