Det var med en lidt blandet følelse, jeg satte mig foran TV i aftes - jeg havde bestemt at jeg ville give "Byen hvor kvinderne gik" en chance ... selv om jeg helt ærligt ikke troede, at man ville kunne gøre SÅ stort et nummer ud af at moderne familier skulle undvære moar i en uges tid.
Men der tog jeg da godt nok fejl!
Mage til gammeldags familiemønstre skal man da lede længe efter ... Jeg kan til nød forstå det ældre ægtepar, som i 40 år (eller hvor længe det nu kan være ... ) har levet sådan, at "far passer det udenfor, mor det derinde, og vi blander os ikke"! Men at moderne familier med børn stadig indretter sig sådan, at det 100% er kvinderne, der har styr på mad, rengøring, tøjvask, børnenes fritidsinteresser osv. - og at mændene finder sig i at blive holdt udenfor - det begriber jeg ikke!
Jeg har respekt for fx familien med tre små børn under skolealderen, hvor hverdagen ganske enkelt er hektisk, og mor og far derfor deles ... og der derfor mangler et par hænder, når mor er væk. Men så vidt jeg kunne se, kendte farmand udmærket til de opgaver, der skulle løses. Det er almindelig arbejdsdeling - med samtidig erkendelse af fælles ansvar!
Mindre respekt har jeg for de familier, hvor mor var mor - ikke bare for børnene - men også for manden. Udtalelser som "han kan ikke se, hvornår der skal gøres rent" giver mig røde knopper. Gu' kan han da så ... hans tærskel ligger bare et andet sted! Utallige var de kvinder, som lavede lange sedler til deres mænd, så de kunne være sikre på at hverdagen uden moar stadigvæk kunne køre, som hun havde bestemt!!!!
Jamen altså .... vi lever i 2008 - vi har forlangt ligestilling og ligeværd i jeg-ved-ikke-hvor-mange år - og så lever man sådan!
Ville udsendelsen have vist den samme type episoder, uanset hvor i landet man havde valgt at lave eksperimentet? Er det et udpræget "på landet" fænomén? Eller hvad?
Jeg må indrømme, at jeg bliver nødt til at følge med her ... er SÅ spændt på at se, om der dukker nogle erkendelser op i de små familier. Jeg håber det - ikke mindst for de børn, som vokser op med de familiemønstre - for som fatter/mutter gør ..... det ved vi jo alt om!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jeg så det ikke, men fik det refereret af en forarget Bruno!
Jeg synes da det mest utrolige er, at de mænd og kvinder vil udstille et så arkaisk livssyn. Det er jo decideret pinligt.
Præcis ... men jeg bliver alligevel nødt til at følge med - for at se om de slet ikke lærer noget!!!
Jeg bor i Silkeborg, nær Sinding, og kender lidt til en del af personerne. Jeg kan ikke forestille mig andet end det hele er skuespil, et set-up - alt andet er da for utroligt! Men det skulle ikke undre mig(?)
Kære anonyme ... vi må jo vente og se. Men kan du helt la' vær' at spørge nogen af dem, hvis du møder dem??
Send en kommentar