Hjemme hos os har vi 4 TV-apparater. Det er dels resultatet af, at vi er en "sammenbragt" familie, dels at der bor en teenager hos os ...: Et hos teenageren, et i soveværelset, et i gæsteværelset og et i stuen.
I aftes var tre apparater i brug ... mændene så fodbold (men var ikke enige om, hvilken kamp der skulle ses), og jeg så nyheder mv. - til jeg slukkede og gav mig til at læse i stedet.
Der er næsten altid - undtagen midt om natten eller hvis der ingen er hjemme - mindst et TV tændt i lejligheden. Det er som om det SKAL køre ... teenageren har ingen problemer med at SMS'e og chatte på PC'en samtidig med at han ser en film eller fodboldkamp - den voksne af hannerne bruger det af og til mest som sovepille ... han sover ufatteligt godt foran TV.
Og så er der mig - der er rigtig dårlig til både at se en film og at følge med i sportskampe. Det siger mig bare ikke noget ... jeg vil hellere høre musik og læse i en bog, lave håndarbejde eller bare være - uden de forstyrrende flimmerbilleder.
Men jeg får nogen gange indtryk af at jeg er en uddøende race - de fleste elsker tilsyneladende at se film, og næsten lige så mange følger levende med i Champions League, Premier League, cykelløb, you-name-it ...
ER det mig, der er mærkelig?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar