... altså mig og manden.
Min søn har nu for alvor besluttet at kigge sig om efter et andet sted at bo. Og jeg kan mærke, at jeg selv er klar ... det er på tide at han finder sit eget.
Men mon ikke jeg alligevel fælder en tåre, den dag han lukker vores dør for sidste gang - for derefter at være gæst, når han er her? Det er da underligt, og en epoke der slutter.
Men så kommer der en ny ... fx starter der allerede én den 1. april, hvor han trækker i dronningens klæder som livgarder! Vildt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hei!
Dette er morsomt; du og jeg har blogg med samme nevn! Blogger vi om det samme, mon tro?
Det må utforskes! Du er velkommen over på min blogg også! :)
Send en kommentar