Jeg sover dårligt for tiden ... ikke fordi jeg har en masse at spekulere på, men jeg ligger bare og vender og drejer mig - falder måske nok i søvn, men vågner så igen nogle timer senere! Opslidende - eftersom vækkeuret jo insisterer på at få mig ud af sengen når klokken er 5.45 (ja, det er tidligt - men dem der kender trafikken i Københavnsområdet vil vide, at kører man tilstrækkelig tidligt, halveres transporttiden i forhold til at køre ved "almindelig kontortid").
Nogle siger, at et af symptomerne på overgangsalder netop er dårlig nattesøvn. Mine menstruationsperioder har på det seneste ændret lidt karakter - mere hovedpine og generel utilpashed, humørsvingninger som jeg ellers aldrig har lidt af osv. - så måske? Det kan godt nok ikke måles endnu - har været til lægen - og helt ærligt, så synes jeg altså også med mine 46 år at det er lige tidligt nok!
Så - forhåbentlig er det ikke dét der holder mig vågen.
Træls, det er det i hvert fald.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar