lørdag den 15. december 2007

Søvnig lørdag

Jeg tror, det hedder efter-stress.

Det dér med, at man kommer sent hjem fra arbejde og bare t-r-æ-n-g-e-r til et glas fredagsrødvin. Drikker to glas og falder meget, meget søvnigt omkuld ... og vågner alligevel med en hovedpine om lørdagen, der normalt ville betyde at man havde drukket MEGET større mængder!

Sådan har jeg det i dag.

Men det lykkedes da alligevel at komme ned i det lokale butikscenter og få købt lidt julegaver mv. Desværre fik vi ikke det hele. Nu har jeg forsøgt mig med at finde noget af det der mangler på nettet. Og bestilt det. Håber så bare, det kommer inden juleaften. Gør det ikke, er modtageren én af dem der altid selv bestiller sine ting den vej ... så han vil forstå (og nej, han læser ikke med her, er jeg ret sikker på).

I aften skal vi besøge venner til gløgg og æbleskiver. Hendes æbleskiver er verdens bedste - det er nu min mening - så det glæder jeg mig til. Jeg skal nok køre ... skal sgu ikke have spædet hovedpinen op - så det bliver kun til et enkelt glas gløgg til mig. Men det er længe siden vi har set de pgl. venner, så det skal nu nok blive en god aften.

I morgen skal vi til familie-julefrokost -og langtidsoksen skal serveres! Forhåbentlig kan de li' den.

Mandag - skal jeg i Operaen, og tirsdag ud og svinge et par tidligere kolleger. På den måde kan det sgu hurtigt blive jul! Godt vi ikke skal holde den her ... dét ræs slipper jeg da for.

Men lige nu - glæder jeg mig bare til de dér æbleskiver.

Ingen kommentarer: