Thailand ... jamen jeg kan ikke blive færdig med det. I hvert fald ikke Koh Chang - en skøn, skøn ø, hvor farten ikke på noget tidspunkt er for høj. Med deraf følgende "tvungen" afslapning, solbadning, drinks i solnedgangens skær osv.
I år havde vi booket en beachfront bungalow - det kom vi ikke til at fortryde. At vågne om morgenen, trække gardinet fra og så bare kigge ud på vandet, der stille (som regel) sendte små bølger ind mod stranden ... hvad kan man ønske sig mere?
Efter 10 forrygende dage på øen tog vi ind til fastlandet - i Bangkok ventede taxachaufføren Prasan på os. Han er i familie med en tidligere kollega til min mand - taler stort set ikke engelsk, men det gik nu fint alligevel. Ham havde vi til rådighed i 4 dage (det kostede den rørende sum af 850 kroner + brændstof til bilen ca. 150 kr.), hvor vi kørte River Kwai området tyndt. Meget at se på (bl.a. fra 2. verdenskrig) ... og smuk natur. Vi boede på et raft-hotel ... dvs. flydende værelse på en fastgjort tømmerflåde!
De sidste tre dage foregik i Bangkok ... dér slapper man til gengæld ikke af. Det er sgu en omgang for hektisk ... i hvert fald så længe. Men vi fik set et par "must-see's" og shoppet en del. Skal vi tilbage en anden gang, bliver det højst et døgn for at få varmet kreditkortet godt igennem!!
Ellers ... så foretrækker vi "bounty-livet" ... så Koh Chang kalder efter al (meget stor) sandsynlighed igen næste år!
Vender tilbage med lidt billeder en af dagene ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det lyder såååå lækkert - glæder mig til billederne!
Lizelotte - det var det også. Jeg har lige sendt en forespørgsel afsted på flybilletter til næste år (Thai Airways frigiver dem 11 måneder før, og i højsæsonen skal man være hurtig ... charterselskaberne køber det hele!).
For vildt - men ....
Send en kommentar