lørdag den 12. april 2008

Er du til stor musikalsk vellyd ?

I aftes var jeg til koncert med noget af det flotteste lyd jeg længe har oplevet!

Fantastiske musikere og sangere, flot billed- og lysshow og dertil geniale musiknumre.

De havde godt nok ikke selv skrevet musikken ... men kopierede efter bedste evne den originale udgave. Det var nemlig det danske Pink Floyd Project jeg oplevede. Og hold da op ... det var helt vildt godt. Anden halvdel af koncerten var en "fuld" opførelse af mesterværket "Dark Side of the Moon". Wow ...

Jeg har aldrig interesseret mig vanvitigt meget for Pink Floyd, men på det rette tidspunkt, i den rette stemning, er der ikke meget, der overgår deres musik. Således også i aftes - hvor alle gik hjem med et stort smil på læben.

Der var dog et enkelt tidspunkt, hvor jeg måtte fælde en tåre ... De spillede nemlig også "Wish you were here" - den blev spillet da en af mine bedste venner blev bisat for et par år siden. Han døde pludseligt - uden nogen form for varsel - i en alder af 53 år. Så urimeligt, så uforståeligt. Når jeg hører dén sang, er jeg tilbage i kapellet - ser for mig den hvide kiste med det store hjerte af mørkerøde roser - og så tuder jeg!! Og bortset fra det, så er det jo et fantastisk nummer.

I øvrigt ved jeg, at PFP nogen gange opfører deres show udendørs - og med ledsagelse af kæmpestore kor. Dét gad jeg godt opleve...

2 kommentarer:

Lizelotte sagde ...

Jeg er en stor Floyd-fan, og har hørt PFP et par gange - de gør det rigtig godt!

Her i Fredericia havde jeg fornøjelsen af dem sidste sommer - de opførte "The Wall" med gæste-opera-sangere og det hele - det var sejt!

Ellers var det største de RIGTIGE Pink Floyd i parken i 1994 ... det var sååååå fedt!

Mona sagde ...

Lizelotte ... der var du så sammen med min mand (og nogle tusind andre ..) - han nævner også præcis Pink Floyd i Parken 1994 som den bedste koncert han nogensinde har været til !!